

Mennesker imellem har lagt hænder på hinanden for at lindre sorg eller
smerter, og derved givet noget af deres egen energi videre.
Forskellen på det, at lægge en trøstende eller lindrende hånd på, og professionel
healing, er at healeren virker som kanal for noget meget større end os.
Hvad man foretrækker at kalde det er en smagssag.
Det bliver kaldt: den universelle energi, kærlighed, kraften eller gud.
Men det er det samme man taler om.
Healeren virker som et slags "radioapparat" eller kanal.
Idet healeren stiller ind på denne ubegrænsede kærlige energi, er der uanede
mængder af energi til rådighed for klienten.
Som kanal kan healeren videregive energien i den form og mængde, som klienten
har brug for på det tidspunkt.
Ved at tilføre klienten energi i den rette form og mængde bliver blokeringer
i de fysiske, følelsesmæssige eller mentale energistrukturer fjernet.
Symptomerne, det kan være fysiske smerter, følelser eller mentale problemer,
forsvinder.
Nogle gange går det meget hurtigt, dvs. ved en eller to behandlinger.
Men andre gange, især hvis klienten har haft problemet længe, eller hvis
symptomet dækker over nogle mere dybtliggende traumer, skal der flere behandlinger
til. Et typisk forløb varer ca. fire til seks gange.